Sven Jørgen Clausen sidder i det lyse ved Fynske Special Sko. Sebastian har netop taget mål til håndsyede sko, som passer til den fod-opbygning, som Sven har nu. Hans fødder har nemlig ændret sig drastisk gennem de sidste halvandet år. Sven har diabetes, og på grund af sukkersygen og et par slidte sko, har han udviklet en sjælden følgekomplikation, som hedder Charots fod. Kort forklaret fører sygdommen til porøse knogler grundet en overset betændelsestilstand.
Sven har hele sit liv været i håndværkerbranchen. Han har både været tømrer, brandmand, pedel og vicevært. Kendetegnende for Svens liv er det, at han altid har været hårdtarbejdende og har holdt af at være i gang.
Svens sko var for halvandet års tid siden gået hen og var blevet slidt, og Sven fik derfor trykmærker på foden. Trykmærkerne udviklede sig til en vabel, som blev til et åbent sår, og pludselig var det en voldsom infektion.
Sven er fra den generation, hvor man ikke render til læge i tide og utide, og hvor man ikke beklager sig, så i lang tid tænkte han, at det nok snart gik over af sig selv. ‘Det kom af sig selv, så det går nok også væk af sig selv’!
Det resulterede i en alvorlig og længerevarende betændelsestilstand, som endte i en del-amputation af foden med deformitet til følge-Charots fod.
Sven var så uheldig, som man kan være, så den svære betændelsestilstand bredte sig fra foden til rygsøjlen og senere til hjernen, og det var tæt på at få fatale følger.
Alt dette er efterhånden halvandet år siden, og Sven er nu ved godt mod og godt helbred. Han kører fra Skanderborg til Sebastian i Årslev for at få sine håndsyede sko bygget præcis, som han bedst kan lide dem. Ved samme lejlighed får han lavet friske indlæg.
Sven har på den hårde måde lært, hvor opmærksom man skal være på sine fødder. Ved de mindste uregelmæssigheder skal ortopædi skomageren kontaktes, og skoene skal afleveres hos ortopædist skomageren, som kan hjælpe med at undersøge deres tilstand og justere dem.
I dag er en stor dag for Sven. Inden længe vil han kunne tage sine nye håndsyede sko i brug, så han kan komme omkring og udføre sine ting. Sven vil aldrig igen overse, når skoene er blevet slidte, og han opfordrer alle andre til også at være opmærksomme på, at sko skal være af god kvalitet og i god stand.
For god ordens skyld kan vi nævne, at en perfekt siddende sko hverken forvolder trykmærker eller vabler, og den beskytter mod hård hud og ligtorne. Som kunde bør man ikke se sig tilfreds med mindre.